Sublog kundecase

Sublog løste udfordringer og optimerede logistikken med hardware og teknologi fra BB Data

Implementering af system og udvikling af applikation skabte stort overblik hos Sublog

Sublog kontaktede BB Data, da de havde brug for at få udviklet en løsning, der kunne spare dem tid og sikre færre fejl undervejs i deres kundeleveringer. Sublog kendte allerede til Zebra og deres hardware som BB Data forhandler. Gennem Zebra havde Sublog fået kendskab til BB Data. 

Behovet for en løsning, der kunne lette logistikken og skabe bedre overblik var ifølge partner hos Sublog Lars Kristian Jensen akut og et stort ønske. Løsningen har stor betydning for dagligdagen og håndtering af kasserne de leverer rundt omkring i landet.

“Der er sket en stor minimering af manuelt arbejde og fejlsøgninger, så der ikke ledes efter kasser, der ikke er i pågældende bil. Vi har et komplet overblik over kasser nu” siger Lars Kristian Jensen.

Tæt dialog om mulige løsninger og slutresultat med BB Datas udvikler undervejs

Lars fortæller, at han inden samarbejdet ikke havde nogen præcis forestilling om, hvordan løsningen skulle udformes. Han ønskede blot, at det skulle ende med en printet label med stregkode, som kan sættes på kasserne. BB Datas udvikler Ole gik derefter i gang med at udforske forskellige løsningsmuligheder sammen med Lars. I godt samarbejde med Lars kom Ole frem til den bedste løsning, som imødekommer deres behov og gøre deres logistik stærkere. 

“Samarbejdet har fungeret godt, med god dialog og BB Data har stillet sig rådighed og været tilgængelige”.

Sublog er nu et sted, hvor de kan kigge frem mod at skalere op. 

Hvad indeholder løsningen?

En løsning med både hardware, software og labels

Sublogs løsning er det, vi kalder en totalløsning, som vi har lavet sammen med virksomheden Dropboy og deres platform. Dvs. en løsning, der indeholder både hardware, programmering, software og labels.

Løsningen fungerer ved, at medarbejderen med håndterminalen scanner en stregkode på kassen med vare. Herfra kommunikeres der direkte med Dropboys platform og der hentes og leveres data der skal bruges, for at kunne udskrive fragtlabels med rutedetaljer. 

Med integrationen er det let at sorterer leverancerne til de rigtige ture. Herefter printes en label automatisk og kan derefter sættes på kassen. Endelig opdateres info i Dropboys platform så den senere kan tilgås, hvis det er nødvendigt. 

Hardware var en væsentlig del af løsningen. Håndterminalen TC26 fra Zebra bruges til at scanne kasserne. Til at printe labels som sættes på kasserne bruges printerne ZQ230 og ZD420 fra Zebra.

Programmering

På programmeringssiden er der udviklet en brugerflade, hvor softwaren er udviklet til og implementeret på håndterminalen. Til brugerfladen er udviklet loginsystem til brugerhåndtering og et fejlhåndteringssystem er også implementeret. 

NFC Bluetooth kobling gør, at label automatisk printes på den tilsluttede printer efter scanning. 

Der er desuden udviklet en label i ZPL, som er en måde at kunne designe labels og bestemme, hvordan label ender med at se ud, når den printes. Det er gjort for at imødekomme ønsker til, hvordan label skal se ud. 

Vores software benytter en webservice. Virksomheden som står for denne del og software hedder Dropboy og Sublog bruger også deres software til ruteplanlæring og styring. 

Soti management

Endelig er Sublog en af vores første kunder som har Soti Management systemet med i deres løsning. Det er et værktøj til bl. a. fjernstyring af håndterminaler. Ved at bruge Soti på deres håndterminaler er det hurtigt og nemt for BB Data at yde fjernsupport, hvis der skulle opstå tekniske problemer med håndterminalerne. 

 

Løsningen er udviklet til Android 10 og vil fungere på alle Zebra bluetooth labelprintere.


Hardware til løsningen

zd420d zebra labelprinter

Zebra labelprinter ZD420

Opløsning 203/300 dpi
Printbredde max 108 mm
Direkte Termo/Termo Transfer
Fås med cutter, batteri, WIFI


OBS. erstattes af Zebra ZD421

Zebra zq310 mobil label printer

Zebra labelprinter ZQ320

Opløsning 203 dpi
Printbredde op til 72 mm
Direkte Termo
Wifi – Bluetooth

TC26 håndterminal

Zebra håndterminal TC26

5″ touchskærm (1280*720)
1D/2D scanner
4G – Wifi – Bluetooth
Android

Mød Sublog

Sublog er en transport- og logistikvirksomhed med speciale i madlevering med beliggenhed i Søborg.

De står for transporten af madkoncepter og andre forbrugervarer på en abonnementsordning, der skræddersyes efter kundens behov. Derudover har de som transportvirksomhed et speciale i håndtering og levering af alt fra medicin og vin til kød og fisk. De levere over det meste af landet og har afdelinger flere steder. Hos Sublog har de sammenlagt mere end 40 års erfaring. 

 

 

Mød Dropboy

Dropboy er en dansk software og service virksomhed med fokus på at øge profit, logistik og kundeservice i virksomheder med distributionsbehov.

Dropboy har udviklet en unik platform og app, som gør hverdagen nemmere for vognmænd, webshops og kunder i distributionsbranchen.

Dropboy platformen er udviklet af personer med mange års erfaring indenfor transport og IT industrien. De drives af spørgsmålet om, hvordan nuværende distributions- og logistikprocesser kan drives mere optimalt, til fordel for transportkøbere, vognmænd og miljøet.

 

Kom nemt i kontakt med os i dag.

Scroll to Top