Guide: Sådan vælger du den rigtige labelprinter

Mangler du en labelprinter til din virksomhed? Og er du usikker på, hvilken labelprinter der kan dække dine behov? Så fortvivl ej! Her har vi en guide til dig, der mangler input til valg af printer. Der findes nemlig et hav af labelprintere med hver deres specifikationer, der tjener særlige formål.

Hvilken labelprinter skal jeg vælge?

Labels udgør en stor og vigtig funktion i den daglige arbejdsgang i mange virksomheder, organisationer og institutioner – for eksempel inden for lager og logistik, industriel produktion og sundhedssektoren. Netop fordi de bruges i mange forskellige brancher – og dermed til forskellige behov og formål – kan udvalget af printere også virke uoverskueligt. For hvordan vælger du den rigtige printer, der fungerer bedst for jeres virksomhed?

 

Der findes både mobile og stationære labelprintere. Nogle af disse labelprintere kan kun printer direkte termo labels, hvor andre også kan printe termo transfer labels, altså ekstra holdbare labels printet med farvebånd. Derudover har nogle printere større kapacitet og printhastighed end andre. I det følgende går vi i dybden med, hvilke aspekter du skal tage hensyn til ved valg af printer.

Krav til labels

Printerens fornemmeste opgave er at printe labels. Det kan være pakkelabels og etiketter, byttemærker, labels til laboratorie eller til at sættes på vare. Disse skal være let at læse, især hvis de efterfølgende skal scannes. Derfor kan du med fordel også gøre dig tanker om kravene til kvaliteten af de printede labels. Skal din label holde til frostgrader eller høj varme? Skal de kunne tåle sollys eller er de udsat for vind og vejr?

 

Andre faktorer, der er værd at tage i betragtning, er: Hvilke overflader skal etiketterne fastsættes på? Skal de være med ekstra stærk lim? Og hvor længe skal jeres labels holde? Er der tale om et par dage, et par måneder eller måske et par år?

Hvad er dine behov i løbet af arbejdsgangen?

Har du brug for en mindre labelprinter du kan have med rundt, eller skal det være en stationær labelprinter, du skal have fat på? Fordelen ved en transportabel labelprinter – også kendt som en mobil printer – er, at den egner sig til job der foregår forskellige steder. Det kan være parkeringsvagter, der printer afgifter eller elektrikere der printer kvitteringer. Men det kan også være på et stort lager, hvor det kan være smart at have printeren på sig i et bælte eller på en truck for eksempel. Så kan man nemt og enkelt printe en label eller bon ud, uanset hvor du befinder dig på lageret. Overvej også hvilke specifikationer, du ønsker på din mobile labelprinter – for eksempel printbredde, batteritid, hastighed og printopløsning. 

 

Er fleksibilitet og mobilitet ikke særlig vigtigt for dig, og har du større printbehov og krav til hastighed og kapacitet – for eksempel i en produktionsvirksomhed? Så skal du overveje en stationær labelprinter – en såkaldt desktop printer. Med en stationær labelprinter kan du nemlig printe en stor mængde labels meget hurtigt. Det kunne for eksempel være den driftssikre og hurtige Honeywell PM43

I forhold til de stationære labelprintere er det væsentlige, der adskiller de mindre desktop labelprintere og de store industri labelprintere først og fremmest mængden af labels som printeren kan præsterer at printe ud, samt hastigheden. Sagt med andre ord afhænger valget af printer ofte af, hvor mange labels I skal printe på daglig basis. De store industri printere kommer også med en masse smarte funktioner og tilbehør. For eksempel har PX940 fra Honeywell indbygget verifier så du undgår at stå med en masse labels, som pga. en fejl ikke kan læses.  En anden ting der er helt centralt ved køb af ny labelprinter er at beslutte, hvordan labelprinteren skal forbindes. Er det nok med USB forbindelse? Det er det, hvis printeren altid er forbundet til én bestemt computer. Hvis flere computere skal kobles til printeren er det enten via trådløst WIFI eller Ethernet via kabel. 

Honeywell labelprinter

Få rådgivning om valg af printer

Hos BB Data kan du finde lige nøjagtigt den labelprinter, du ønsker. Se vores udvalg, og kontakt os gerne for at få rådgivning om, hvilken labelprinter der vil kunne være fungere bedst i din virksomhed.

Kom nemt i kontakt med os i dag.

Scroll til toppen